Børne- og Ungdomsudvalget har sendt et forslag om ændring af skoledistriktsgrænsen mellem Møllehøjskolen og Søndre Skole i offentlig høring. Forslaget indebærer, at hele Arnbjergområdet fremover vil blive samlet i Søndre Skoles distrikt, hvor området i dag er delt mellem de to skoler.
Baggrunden for forslaget er, at Møllehøjskolen forventes at få kapacitetsudfordringer i de kommende år, når den midlertidige pavillonløsning ophører. Hvis forslaget vedtages, vil ændringen træde i kraft fra skoleåret 2027/28.
Referatet fra udvalgsmødet kan læses her.
Den offentlige høring løber frem til 28. august 2026. Det er muligt at indsende høringssvar samt læse allerede indkomne svar her.