Programmør til pladebearbejdning | Rødkærsbro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos jpbc har vi travlt, og vores ordrebog er fyldt med spændende opgaver. Derfor leder vi efter en dygtig programmør til 2D-/3D-programmering indenfor pladebearbejdning.

Hvis du søger en spændende og udfordrende hverdag i en innovativ og nytænkende virksomhed med en topmoderne maskinpark og de seneste teknologier inden for pladebearbejdning, så har vi det perfekte job til dig.

Højt fagligt niveau og energifyldt arbejdsmiljø
Som vores nye programmør, skal du primært skal beskæftige dig med 2D-/3D-programmering i Inventor til opgaver inden for pladebearbejdning, herunder laserskæring, stansning og bukning.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau og masser af knowhow, hvor vi stræber efter kontinuerlig udvikling og fremgang. Du får mulighed for at arbejde sammen med dygtige kollegaer, der alle brænder for at bidrage til en god arbejdsdag og fælles succes.

Hos jpbc prioriterer vi et godt socialt og kollegialt arbejdsmiljø, og vi håber, at du vil bidrage til denne positive atmosfære. Her tilbyder vi frihed under ansvar, stor fleksibilitet og har et skarpt fokus på den enkelte medarbejders udvikling, sikkerhed og trivsel.

Arbejdsopgaver:

  • Udføre 2D-/3D-programmeringsopgaver i Inventor til pladebearbejdningsprocesser såsom laserskæring, stansning og bukning.
  • Tilrette eksisterende tegningsmateriale og udarbejde nyt.

Faglige kvalifikationer:

  • Din baggrund er som sådan ikke relevant, men vi forstiller os, at du besidder en relevant håndværksmæssig viden eller en teknisk uddannelse, såsom produktionsteknolog, maskinmester, CNC-tekniker eller industritekniker.
  • Isometrisk tegningsforståelse – du kan læse og forstå tekniske tegninger
  • Du besidder indgående kendskab til programmer og arbejdsprocesser og har ideelt set erfaring med 2D-/3D-programmering.
  • Du er komfortabel med IT og bruger office-pakken som en naturlig del af din dagligdag.

Personlige kvalifikationer:

  • Du er praktisk anlagt og bringer en positiv tilgang til dine opgaver.
  • Du kan se muligheder på kundeniveau
  • Du er god til at kommunikere
  • Du prioriterer at være forberedt og trives med at være proaktiv i din tilgang til arbejdet.
  • En god portion humor er en velkommen egenskab.

Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Poul Vistisen på telefon 81 40 20 21.

Send ansøgning og CV til: job@jpbc.dk

Ansøgningsfrist: 05.12.2023

---------------------------

Lær os at kende
Hos jpbc er vi 100 % underleverandør/samarbejdspartner indenfor plade- og rørbearbejdning. Vi har stor erfaring indenfor blandt andet laserskæring, stansning, bukning og svejsning.

Med det nuværende produktionsareal på 10.000 m2 og en stor maskinpark kan vi varetage stort set alle opgaver indenfor plade- og rørbearbejdning i alle materialetyper - fx almindeligt stål, højstyrkestål, rustfrit stål, aluminium, kobber og messing.

Vi har siden 1986 vokset os til at være en underleverandørvirksomhed, der kan påtage sig alle typer af opgaver indenfor plade-og rørbearbejdning. Vi har fart på, og er en virksomhed i udvikling – og vi brænder for det, vi laver. 

Se meget mere om os på vores hjemmeside. Du kan også finde os på både Facebook og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

JYDSK PLADE BEARBEJDNINGS CENTER A/S, Frederiksgade, 8840 Rødkærsbro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940680

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet